Facaderenovering
Trænger din facade på huset til en kærlig hånd? Vi udfører facaderenovering på alle facader – både murværk og træ.
Vind og vejr kan være hårdt for din facade, og derfor kan en facaderenovering være nødvendig for at passe godt på dit hus, og sørge for, at det altid ser godt og indbydende ud.
Facaderenovering eller reparation?
Uanset om din facade er i træ eller murværk, så er vi detaljeorienterede og omhyggelige og gør det med respekt for bygningens stil og materialer. For det er vigtigt for os, at du er tryg ved at lægge arbejdet i vores hænder. Uanset om det er den helt store omgang med total facaderenovering, din facade skal have, eller om det handler om reparation af sætningsskader og sokkel, omfugning af murværk eller lignende.
Et holdbart resultat
Når vi renoverer facader er det vigtigt for os, at resultatet er holdbart. Derfor er vores mål altid at resultatet står solidt i mange år fremover, og kan holde til slid fra frost, regn, blæst og sol.
For en facaderenovering handler ikke kun om at give bygningen et pænt udseende. Det handler også om, at en medtaget facade kan nedsætte bygningens isoleringsevne. For hvis kulde og fugt kan trænge ind i facaden, kan varmen nemmere slippe ud. Derfor vil en facaderenovering også give en mere energivenlig bolig ved at optimere bygningens isoleringsevne.
Når vi udfører facaderenovering er der flere ting, der skal tages højde for, når man skal vælge den helt rigtige løsning. Vi ser både på facadens totale tilstand og beliggenheden for bygningen (om den ligger et sted, hvor der er hård vejr-belastning) og hvad der er optimalt i forhold til fremtidig vedligehold.
Kontakt os for at høre mere, og få et tilbud, der passer til netop din bygning og facade. Vi har erfaring med de fleste løsninger – også specialløsninger, der ikke passer ned i en traditionel kasse.